Hurra for engagement!!

I mandags startede Gameren til e-sport i den lokale Idrætsforening.

Det var en stor dag.

Dels for Gameren, som har glædet sig helt vanvittigt til at komme i gang, men mindst ligeså meget for hans far, der kan tage en del af æren for at vores Idrætsforening nu endelig udbyder e-sport. På lige fod med andre sportsgrene.

Jeg er mildest talt imponeret.

Jeg er imponeret over det kæmpe arbejde der bliver lagt i frivilligt arbejde, uanset om det gælder fodbold, gymnastik, spejder, e-sport – you name it!

At starte noget op helt fra bunden, og lægge alle de timer i det, det kræver.

Det er for vildt! 

Der er bare helt enorme kræfter på spil, når noget bliver drevet af passion.

Det startede med en strøtanke i foråret.

Tanken blev til en mail til den lokale Idrætsforening, hvor min kæreste spurgte om det mon kunne være noget at udbyde e-sport?

DET kunne det!!

Derfra gik det megastærkt, der blev holdt møder, fundet flere ildsjæle, nedsat udvalg, lagt budgetter, holdt lidt flere møder, inviteret til infomøde, søgt fonde, fundet lokaler, købt udstyr, bøvlet med internetforbindelser, taget trænerkurser, og i mandags bar al arbejdet endelig frugt, da det første hold kunne sætte sig ved tastaturet i vores lokale Idrætsforening.

Ikke mindre end 9 voksne er involveret på nuværende, og 4 har allerede taget DGIs e-sportstræneruddannelse, så de er godt rustede til at tage imod de unge mennesker.

”Og hvad har e-sport så at gøre i en Idrætsforening??” – tænker nogen måske.

Det korte svar er ALT! 

Jeg synes det er så overdrevet fedt, at få de unge ud af værelserne og ind i foreningerne, så det sociale og de gode rammer kommer i spil for vores Gamere. Det er her vi har mulighed for at favne og præge den kultur, der er, og bliver, en kæmpe del af vores børns verden. 

Derfor skal e-sport naturligvis være en del af foreningslivet. Fordi værdierne og fællesskabet passer perfekt ind lige der. 

(Nu kommer det nok næppe bag på nogen af jer, at vi i vores familie ikke er de gamingforskrækkede typer, tværtom.)

Det kan virke skørt for nogen at sende ungerne til e-sport. Det forstår jeg egentligt godt.

Jeg plejer, for nemheds skyld, at sammenligne det lidt med at gå til fx guitar; man kommer og spiller sammen med holdet en gang om ugen, har en dygtigt lære der guider og lærer fra sig, og efterfølgende går man hjem og øver sig på alle de nye akkorder man har lært.

Man øver og øver og øver.

For det er sådan man bliver bedre.  

Sådan er det også med e-sport.

Træning med og uden skærm.

I vores forening, er det ikke meningen Gamerne skal sidde ved computeren i al den tid de træner. De skal lave fysiske lege, der er med til at styrke samarbejds- og reaktionsevner, lege der gør dem bedre til at spille deres spil. De skal spille hinanden gode, for de er jo på samme hold. De skal tale ordentligt, udvikle sig, og have et godt fællesskab omkring deres sport.

For det er faktisk det det er; En sport.

HEY:  Ræk lige hånden op, hvis du ikke synes det lyder helt fantastisk!

Jeg er i al fald pavestolt!

Stolt af min kæreste og alle de andre ildsjæle, der stabler det her på benene, så vores unge kan få et sundt forhold til gaming.

Stolt af at bo i et lokalsamfund, hvor der er opbakning til det nye, selvom det, for nogen, er en helt ukendt verden.

Er der e-sport i din forening?

Der findes allerede mange e-sportsforeninger derude, men hvis der ikke er nogen i nærheden af dig, så kunne det være det var dig, der skulle tage kontakt til den lokale Idrætsforening?

De unge mennesker vil elske dig for dit engagement.

Trust me.

Den her GamerMor, har i al fald svært ved at få armene ned! 

Vi skrives ved

#GamerMor

 

 

Kommenter