Er digital dannelse fis i en hornlygte??

Tidligere i dag fortalte jeg min søster at jeg sad og arbejdede på et indlæg om digital dannelse.

I den forbindelse stillede hun mig spørgsmålet:

’Er digital dannelse ikke bare fis i en hornlygte??’

Den måtte jeg lige sluge. Omvendt gav det da også anledning til refleksion over begrebet i sig selv.

For har digital dannelse en berettigelse som begreb? Eller er det bare et hipt ord, der bruges med rund hånd i alle tænkelige sammenhænge?

Jeg kan egentligt godt få øje på hendes pointe…

Almen dannelse er jo essentielt for hvordan vi gebærder os, uanset om det er foran en skærm eller face2face. Vi skal altid opføre os pænt, behandle hinanden med respekt, tale ordentligt osv. 

Det ved vi godt. Det ved vores børn godt.

Så hvorfor skulle digital dannelse være anderledes?

Dér hvor forskellen ligger, når vi taler digital dannelse, er at sprog og adfærd ofte ændrer sig bag skærmen. Vi ser og mærker ikke, hvordan budskaber bliver modtaget. Det er ligesom nemmere at tale grimt til andre mennesker og handle respektløst fordi konsekvensen af handlingen udebliver. –Eller i al fald ikke er synlig for os.

Bag en skærm kan man sige hvad man vil…

Ja det kan man.

Det kan man også alle mulige andre steder.

Vi har ytringsfrihed i Danmark.  

Derfor skal vi stadig opføre os ordentligt. Punktum.

Dagligt ser jeg voksne mennesker skændes i den digitale verden, lige så ofte ser jeg opslag på sociale medier, der udelukkende har til hensigt at hænge andre mennesker ud, og jeg hører gentagne gange tonen i computerspil som værende hård og ophedet uden tanke for det menneske der sidder på den anden side.

Det ser, og hører vores børn også. Og de skal vide at det forkert.

Vores børn skal lære at det er præcis det samme man kan tillade sig, eller ikke kan tillade sig, i den digitale verden, som i skolegården. Konsekvenserne er de samme. Folk bliver kede af det. Det er ikke i orden.

I min verden, er digital dannelse ikke fis i en hornlygte.

Den digitale dannelse skal implementeres i den almene dannelse.

Det er jeg sikker på den også bliver med tiden.

Vores børn er digitale indfødte.

De har aldrig kendt andet. Derfor er det drønvigtigt at vi snakker med dem om hvordan man opfører sig, ruster dem til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde, og lærer dem at agere i den virtuelle verden i det hele taget.

For mig er det overordnet set et spørgsmål om respekt, moral, kritik og sociale kompetencer.

Respekten for de mennesker man spiller med, eller på andre måder omgås i den digitale verden, er fuldstændig essentiel. Forståelse af, at det er et rigtigt menneske, med rigtige følelser, der sidder på den anden side af skærmen, vil jeg bruge alle mine kræfter på at putte ind i Min Gamer.

Jeg vil gøre hvad jeg kan for at han forholder sig kritisk overfor de ting han ser og hører i den virtuelle verden. Særligt de mennesker han ikke kender i forvejen, men alligevel kommer i kontakt med.

Jeg håber jeg kan berige ham med sociale kompetencer der gør ham i stand til at håndtere det miljø der kan være barskt. At han bliver i stand til at kende rigtigt fra forkert, og sige fra overfor virtuel mobning og drillerier. At han ved bedre.

Det er digital dannelse for mig.

How?

Jeg tror på at gaming kan bruges til at lege den digitale dannelse ind i vores unger. Vi skal bare hjælpe dem med det.  -Selvom vi indimellem famler i blinde, fordi vi ikke selv er født ind i en digital verden.

Det er vores ansvar.

Konkrete eksempler og erfaringer deler jeg løbende med jer, og jeg håber I har lyst til at følge med.

Hvis du vil være sikker på du ikke misser mit næste indlæg, kan du skrive dig op til at følge bloggen herunder.

#GamerMor

Kommenter