Advarsel – Dette er en anbefaling.

I weekenden var det seriøst hygge-inde-vejr. Det blev ligesom aldrig rigtig lyst…

Det gav anledning til at putte på sofaen med dyner, popcorn og en god film.

Sammen. Hele baduljen vel og mærke, inklusiv kat og hunde.

Sidstnævnte indfinder sig som regel, når der er popcorn i sigte.

Anyway – vi så en fantastisk film! Så fantastisk, at  jeg simpelthen bliver nødt til at dele min begejstring med jer.

Måske har I allerede set den, men hvis I ikke har, så er det en oplagt hyggefilm til en mørk og, ellers trist, vinterdag.

Titlen er: Vilde Rolf smadrer internettet

Det er en 2’er, men en af de bedste 2’ere jeg længe har set.

OBS: Har man ikke set den første film, og vil man gerne have historien fra starten, kan man starte med 1’eren. Den hedder bare ”Vilde Rolf”. Jeg vil dog mene at 2’eren sagtens kan stå alene.

Historien udspiller sig i gamle arkadespil med spilkaraktererne som filmens hovedpersoner, Rolf og Vanilje. Det skorter ikke på referencer til de gode gamle spil, og det i sig selv er meget underholdende for både børn og voksne.

Det spritnye internet kobles til i arkaden, og er egentligt lukket land for vores hovedpersoner.

Vaniljes spillemaskine går imidlertid i stykker, og det eneste sted reservedelen, der kan redde spillet, findes, er på eBay. Derfor kan de naturligvis ikke lade være med at hopper ombord på WIFI’et og udforske den store nye verden og forsøge at skaffe reservedelen.

Indeni internettet går det stærkt og det er ikke uden udfordringer for vores hovedpersoner. Igen er der ikke sparet på referencerne og det bliver for alvor visualiseret, hvordan vi hele tiden bliver afbrudt af forskellige fristelser og reklamer, når vi færdes på internettet.

Ligeledes er der fokus på eBay og internethandel generelt, youtube, likes og sociale medier. På både godt og ondt. Det viser rigtig fint hvad likes og hårde kommentarer på de sociale medier, kan gøre ved os som mennesker.

Vi stifter også bekendtskab med den sødeste lille søgefunktion, som dog er en smule aggressiv med sine autoforslag, mens det vrimler med Tweets over hele nettet.

Der er drøn på historien samtidigt med, at der bliver sat fantastiske billeder på, den ellers ret abstrakte, virtuelle verden.

Vi var helt opslugte og særdeles godt underholdt – uanset alder.

Den er virkelig god!

Se den med dine børn.

Eller uden.

Jeg tror du vil være godt underholdt, uanset hvilken løsning du vælger.

Du kan få en lille forsmag her:

Det var bare det.

God torsdag J

#GamerMor

Kommenter